VR Hjernetræning

Optimér din koncentrations- og reaktionsevne.

Virtual Reality-teknologien er det sidste nye inden for kognitiv optimering. Evnen til at fokusere og reagere i komplekse og uforudsigelige dynamiske kontekster er en altafgørende faktor for at kunne præstere på højeste niveau.

Evnen til at agere i komplekse og uforudsigelige dynamiske kontekster er en altafgørende faktor for at præstere på eliteniveau. Virtual Reality (VR) er en teknologi der giver mulighed for interaktion med et computer-stimuleret miljø, og er det seneste årti blevet brugt som værktøj i forbindelse med genoptræningen af patienter udsat for neurologiske traumer og lidelser. Denne viden og teknologi er senere hen succesfuldt blevet konverteret til brug inden for sportens verden, hvor virkelighedstro scenarier fra alverdens sportsgrene konsekvent kan gentages og simuleres.

VR-sprint / reaktionsevne

VR-Sprint er en videnskabelig anordning der træner det centrale nervesystem (CNS). Nervesystemet er et stort maskineri der tillader hjernen og kroppen at arbejde som en sammenhængende enhed. 

VR-SPRINT vil ved kontinuerlig brug af programmets øvelser forbedre atletens mønstergenkendelse samt træne reaktionstid og beslutningstagninger. Alt sammen fundamentale og vitale faktorer der gør sig gældende for at præstere optimalt i en lang række forskellige sportsgrene.

VR-Brain tracker / koncentrationstræning

VR-brain trackeren videnskabelig anordning der evaluerer og træner forskellige former for opmærksomhed og hukommelse ved brug af VR-teknologi udnytter princippet om sporing af multiple objekter (MOT). 

MOT tillader evaluering og træning af atletens evne til at observere nærværende objekter i et visuelt rum fyldt med distraktioner med det formål at forbedre evnen til at fastholde fokus over en lang periode samt fastholde opmærksomheden i takt med øget hastighed af objekterne. 

Overordnet set vil kontinuerlig træning med serien af indbyggede øvelser i VR-BRAIN TRACKER fungere som et væsentligt værktøj i ønsket om at optimere atletens præstationsevne.

5/5
Jeg har været igennem et VR koncentrations forløb ved Puls koncept. Jeg kunne mærke en markant forbedring af min koncentrationsevne, efter forløber på 10 Træninger over 5 uger. Jeg kan klart anbefale forløbet til andre der vil forbedre deres evne til at koncentrere sig og komme tilbage til en opgave efter en afbrydelse.
Christina hultquist